Narrativ terapi

Ring for at få en tid til behandling inden for 24 timer
Bestil tid Bestil tid


Vores liv er udgjort af de fortællinger, vi skaber om os selv og andre. Er dine fortællingerne i klar overensstemmelse med din indre person, eller skaber de konflikter i dine muligheder for at leve det liv, du ønsker og drømmer om? Narrativ terapi støtter til en frigørende proces, hvor du bliver kendt med din historie og derigennem kan tage ejerskab for det liv, du ønsker at leve.

Hvad er narrativ terapi?

Narrativ terapi fokuserer på de fortællinger og historier, vi har og skaber om os selv. Fortællingerne siger meget om måden, vi opfatter vores egen individualitet, selvstændighed, hvad vi evner eller ikke formår at gøre, og hvordan vi handler overfor andre mennesker eller i bestemte situationer. Ofte vil kulturelle og historiske fortællinger dominere måden, vi forstår os selv på. Vores fortællinger er derfor identitetsskabende og understøtter vores egen opfattelse af, hvem vi er, og hvad vi kan og ønsker.

Fortællingerne kan være opløftende og støtte til et godt selvværd og følelse af frihed, men kan også være præget af negative forventninger eller et fastlåst syn på bestemte problemstillinger, som kan svække tiltroen til egen evne og styrke. Har man fx en opfattelse af, at depression er sammentømret med personligheden, så bliver personligheden pludselig det bærende problem i sygdomsforståelsen, og det kan virke meget opslidende på den enkeltes selvfølelse og føre til afmagt.
Derfor kan der være behov for at introducere alternative fortællinger eller dekonstruere opfattelsen af den nuværende virkelighed. Det kan være enormt befriende at se problemet, som problemet - altså at depressionen og personligheden er to adskilte størrelser – for at slippe sig selv fri for fastlåsheden, som fortællingen bibeholder.

Vores selvfortællinger afspejler altid meningstilskrivninger, som opstår i en kulturel sammenhæng, hvor der er et specifikt syn på det gode liv. Menneskets værdier repræsenterer derfor kulturens værdisæt og normer, hvilket medvirker til den enkeltes opfattelse af, hvad der er muligt. Det er vigtigt at understrege, at et menneske altid er mere end sin fortælling. Derfor er det igennem den narrative terapi muligt at sætte mennesket fri for normer, der fastlåser og undertrykker den enkeltes selvudfoldelse for i stedet at lede henimod et mere værdistyret og meningsfuldt liv. Omskrivningen af din historie kan hjælpe til at skabe mere konstruktive forståelser af din person, som lader dig blomstre og finde nye muligheder, når livet opleves svært og ubærligt.
Bestil tid Bestil tid