Online terapi hos PsykologNord

Psykologsamtaler og krisehjælp med
behandlingsgaranti indenfor 24 timer
Bestil tid Bestil tid


Psykologsamtaler uden ventetid
når du vil, og hvor du vil

Online terapi henvender sig til dig, der af forskellige årsager, ikke har mulighed for fysisk at komme i PsykologNords klinikker.

Det kan være, at det for dig føles uoverskueligt og angstvækkende at skulle træde over dørtærsklen til en psykologklinik, og at online terapi derfor kan føles som et mere nænsomt første skridt tilbage til livet.

Det kan være, at du har et fysisk handicap, social angst eller fobi for offentlige rum, der betyder, at det er vanskeligt for dig at forlade dit hjem.

Det kan også være, at en travl hverdag, skæve arbejdstider eller et arbejdsliv med mange udlandsophold betyder, at friheden og fleksibiliteten ved online terapi er tillokkende.

Online terapi henvender sig også til dig, der er bosat udenfor Danmark, men søger et behandlingsforløb på dit eget modersmål.

Hvad end din grund er til at opsøge online terapi, står vi klar til at hjælpe dig hos PsykologNord. Hos os kan du få en tid til behandling indenfor 24 timer. Vores åbningstider er hverdage og weekender fra 9-21.

Bestil tid Bestil tid
Du behøver ikke være alene på rejsen. Tag første skridt sammen med PsykologNord på vejen mod et liv med større glæde, lethed og nærvær. Vi forstår, at det kræver styrke og mod at række ud efter en hjælpende hånd. Vi står klar til at tage omsorgsfuldt imod dig.

Psykologsamtaler og krisehjælp med
behandlingsgaranti indenfor 24 timer

PsykologNord benytter platformen Wire, som er et sikkert krypteret rum, hvor ingen andre kan lytte med til samtalen. Rent praktisk forgår samtalen ved, at psykologen og dig kobler jer på samme online rum, hvor I kan se og kommunikere med hinanden via webcam.

Forudsætningerne for et godt online forløb, er at du først og fremmest skaber et trygt og uforstyrret rum, hvor du kan tale med en psykolog. Det gør ingen forskel om dette rum bliver etableret på arbejdet, i hjemmet eller et tredje sted.

Dernæst kræver online terapi, at du har adgang til en computer, tablet eller iPhone, hvor du kan kommunikere med psykologen via webcam. Din internetforbindelse skal være hurtig nok til, at samtalen ikke bliver afbrudt undervejs, da dette kan være meget forstyrrende for behandlingen.

Hvis du har spørgsmål til terapiformen eller andre overvejelser, du vil have afklaret inden du bestiller en tid, er du meget velkommen til at kontakte os.

Bestil tid Bestil tid

Skal vi hjælpe dig?

Skriv dit navn og dine kontaktinformationer, samt
eventuel kort besked - så kontakter vi dig