Hvad sker der i kroppen under et angstanfald?

Når et angstanfald rammer, føles det ofte som om kroppen er i akut fare. Dette skyldes den neurobiologiske reaktion, der aktiveres i hjernen og kroppen. Angstanfald starter ofte i amygdala, en del af hjernen der er ansvarlig for at registrere trusler. Når amygdala opfatter fare, udløser den kroppens “fight-flight-freeze” respons.

Denne respons indebærer frigivelsen af stresshormoner som adrenalin og kortisol, der forbereder kroppen på at bekæmpe eller flygte fra fare. Hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen bliver overfladisk og hurtig (hyperventilation), og musklerne spændes. Hyperventilation kan føre til en ubalance i kuldioxidniveauerne i blodet, hvilket yderligere kan forstærke svimmelhed og en følelse af åndenød.

Hvorfor føles symptomerne livstruende?

De fysiske symptomer på et angstanfald kan føles ekstremt intense og skræmmende, men de er sjældent farlige. Kroppen reagerer som om den er i fare, men i de fleste tilfælde er der ingen reel ydre trussel. Følelsen af svimmelhed, snurren i hænderne eller en følelse af at miste kontrollen kan være foruroligende, men er en naturlig del af kroppens respons på stresshormoner.

Angst for angsten: En ond cirkel

Mange oplever det, der kaldes “angst for angsten”. Clark’s kognitive model for panik beskriver hvordan denne frygt for angstanfaldets symptomer kan skabe en ond cirkel. Når man frygter at få et angstanfald, øges årvågenheden for kroppens signaler, hvilket kan udløse yderligere anfald. Denne form for selvforstærkende angst kan gøre angstanfald hyppigere og mere intense.

Akutte teknikker til at håndtere angstanfald

Der findes flere evidensbaserede teknikker der kan hjælpe med at håndtere et angstanfald i øjeblikket:

Fysiologisk suk

Et “fysiologisk suk” indebærer at man tager en dyb indånding gennem næsen, holder vejret kortvarigt, og derefter langsomt ånder ud gennem munden. Dette kan hjælpe med at regulere vejrtrækningen og reducere hyperventilation.

5-4-3-2-1 grounding teknik

Denne metode hjælper med at bringe opmærksomheden tilbage til nuet. Identificer fem ting du kan se, fire ting du kan røre, tre ting du kan høre, to ting du kan lugte, og én ting du kan smage. Dette hjælper med at distrahere sindet fra angsten og fokusere på den umiddelbare omverden.

Diafragmaåndedræt

Diafragmaåndedræt indebærer langsomme, dybe indåndinger der starter fra maven. Dette kan hjælpe med at aktivere det parasympatiske nervesystem, som modvirker stressresponsen og fremmer ro.

Eksponering som en langsigtet strategi

Eksponeringsterapi er en effektiv langsigtet strategi mod angstanfald. Ved gradvist at udsætte sig selv for de situationer eller stimuli der udløser angst, kan man mindske den angst der er forbundet med dem. Dette sker ved at lære hjernen at den frygtede situation ikke er farlig. Et studie fra Stanford University (Craske et al., 2008) viser hvordan eksponering kan reducere angst betydeligt over tid.

Hvornår er professionel hjælp nødvendig?

Hvis angstanfald begynder at påvirke din daglige funktionsevne eller livskvalitet, kan det være tid til at overveje professionel hjælp. Terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi (KAT), har vist sig effektiv til at hjælpe med angst. Online terapi kan være en praktisk mulighed, der gør det lettere at få adgang til hjælp, uanset hvor du befinder dig.