Sociale medier og angst: En kompleks relation
Mange mennesker oplever, at deres brug af sociale medier kan føre til følelser, der minder om angst. Dette er ikke en ukendt problemstilling, og forskningen har i de seneste år kastet lys over nogle af de mekanismer, der ligger bag denne oplevelse. For eksempel har Jean Twenge og hendes kolleger fra San Diego State University fremhævet, hvordan øget brug af smartphones og sociale medier blandt unge korrelerer med højere niveauer af angst og depression (Twenge et al., 2018).
Social sammenligning: En psykologisk mekanisme
En central mekanisme, der kan forklare sammenhængen mellem sociale medier og angst, er social sammenligning. Ifølge Fardouly og kolleger (2015) kan sociale medier fungere som en arena for både “opadgående” og “nedadgående” sammenligninger. Opadgående sammenligning sker, når vi sammenligner os selv med nogen, vi opfatter som bedre stillet, hvilket kan føre til utilfredshed og angst. Omvendt kan nedadgående sammenligning, hvor vi sammenligner os med nogen, vi opfatter som værre stillet, midlertidigt booste selvværdet, men det er ikke en holdbar strategi for velvære.
FOMO: Frygten for at gå glip af noget
Et andet centralt koncept i forståelsen af sociale mediers indflydelse på angst er FOMO, eller “Fear of Missing Out”. Dette fænomen kan beskrives som en frygt for at gå glip af oplevelser, som andre deltager i. FOMO er knyttet til dopaminsystemet i hjernen, som spiller en rolle i belønningsprocesser og sociale interaktioner. Når vi ser billeder og opdateringer fra andres tilsyneladende perfekte liv, kan hjernen frigive dopamin, hvilket skaber et ønske om at være med og dermed forstærker følelsen af angst, hvis vi ikke er det.
Passiv vs. aktiv brug af sociale medier
Forskning har også undersøgt, hvordan forskellige måder at bruge sociale medier på kan påvirke vores mentale sundhed forskelligt. Passiv brug, som indebærer at scrolle gennem feeds uden at interagere, er blevet forbundet med øget følelse af misundelse og utilfredshed (Verduyn et al., 2015). Aktiv brug, derimod, hvor man kommenterer, deler og interagerer, kan styrke sociale bånd og give en følelse af tilhørsforhold, hvilket potentielt kan reducere angst.
Strategier til at håndtere angst relateret til sociale medier
Der er flere strategier, der kan hjælpe med at afbøde de negative effekter af sociale medier på angst. En tilgang er at begrænse tiden brugt på sociale medier og sætte faste perioder, hvor man er offline. En anden strategi kan være at øve sig i mindfulness, hvilket kan hjælpe med at reducere tendensen til at sammenligne sig med andre og i stedet fokusere på nuet. Endelig kan det være gavnligt at reflektere over, hvilke typer indhold der udløser angst, og aktivt vælge at følge profiler og indhold, der inspirerer og opbygger, frem for at trække ned.
Hvornår er det tid til at søge hjælp?
Mens mange kan genkende nogle af de nævnte følelser og mekanismer, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår angsten begynder at påvirke ens dagligdag negativt. Hvis du oplever vedvarende stress eller angst ved brug af sociale medier, kan det være en god idé at overveje at tale med en professionel. Online terapi kan være en praktisk mulighed, der tilbyder fleksibilitet og anonymitet for dem, der foretrækker at søge hjælp fra hjemmet.
Samlet set er det klart, at sociale medier kan have en kompleks indvirkning på vores mentale velbefindende. Ved at forstå de psykologiske mekanismer og anvende konkrete strategier kan man bedre navigere i denne digitale verden.